Åpne hovedmenyen

Ikkepedia β

Et Maerkelig Spraak som de fleste iche Forstaar

Et Maerkelig Spraak som de fleste iche Forstaar
Utbredelse: Norge, Danmark, de fleste Børne Hager
Antall brugere: Ingen Registrerede per juli Totusenogåtte
Lingvistisk
klassifikasjon:
Norsk
Dansk
Beruset
Middelalderstevner
Skriftsystem: Et Alphabet som de fleste iche Forstaar
Officiell status
Officielt i: Norge
England
Middelalderstevner
Normert af: Det Uforstaaelige Spraakraad


Et Maerkelig Spraak som de fleste iche Forstaar ere et Spraak som de fleste iche Forstaar. Dette Spraak kan Minde litt um Gamel-Norsk, eller også Dansk. Dog det ere et Spennende Spraak, ere det iche Særlig Udbredt. Det ere ingen Skikkelig Forklaring paa dette, men det kan Misthenkes at det ere av di det ere meget Vanskeligt for Dagens Ungdom at Fatte de Grammatiske Regler der finnes i Forbindelse med dette Spraak.


Innhold

HisthorieRediger

Et Maerkelig Spraak som de fleste iche Forstaar, ble obfundet den VIIde juni 1345 af den danske Professor Aage M. Svinje, Fader af Nordmanden Aasmund Olavsson Vinje. Svinje giorde det daarlig i Fageth„“Dansk“ paa Scolen, og vilde have et Spraak som bare Han kunde forstaa. Dette var iche saa velychede, siden Han iche kunde forstaa Spraaket han helder. Til Idag, er der bare fem Personer der havet kunde forstaa Spraaket Properth: Alice Cooper, MachGyver, Michel Rev og to Danske Skole Elever som Tilfeldigvis fich en 6er i dette Fageth ved en “Tilfeldig Hed”.

Þiðligþ HisþorieRediger

Þidligere ble „Þ/þ“ Brugþ i Eþ Mȩrkeligþ Spraak sǫm de flesþe iche Fǫrsþaar i Sþedeþ fǫr t og th. Deþe ble Anseþ sǫm Udanneþ ǫg Þ ble ǫfþe Ȩrsþaþeþ. Þil Þiðer ble ǫgsaa Ð Brugþ, men Ðeþe ble til ðe Graðer Fǫrvirrenðe og þil ðels Ufǫrsþaaeligþ. Men ðeþ sþanseþ iche ðer; Chvisþe Unðer “E“ og “O“ blev ǫgsaa brugþ fǫr aa Uþþryche “ae“ ǫg “aa“ (men kun ðer ðet Ellers Sþaar„“o“). Ðisse Maaþer at Skrive paa er nu Avvigleþ hos ðe Flesþe, men ðeþ er Fullþ Lǫvligþ ǫg Muligþ at Skrive saaledes. Mȩrch aþ Kina Heþer Fǫlche Repþublichen China paa Ðenne Maaþe. Det platte og aldeeles Pøbel Agtige “Ł“ var i tre Dage Banlysþ i Spraaket, i HERRENS Aar MDCCLXIV paa Grun af Þręðve Pholacher sǫm Proevðe aa Sþjele Frugþ fra sin Kǫnges Frugþ Have.

Mellom TiderRediger

Efter at De Maerkelige Bokstave fra Gamle Tider blev Taget ut, Begyndte Spraaket at Ændre sig Særdeles Meget. Sligledes fik Spraaket Mer i Felles med de Andre Spraak, paa Ukendte og Uforklarlige Maater Rigtignoch. Denne Maerkelige Periode Varte fra circa MCD til Reformationen. Det vaar mot Slutten af Denne Perioode at De Doble Vokaaler Ducket op. Dette blev Brugt Heelt Frem til De Seenere Tide.

Nyere, det vil sige Seenere, TideRediger

Den Nyere Tid Bliver Regnet at Vaare fra Reformationen som de fleste iche Forstaar og heelt frem i Nuet. I den Eldre Nyere Tid (Frem til circa MDCCC-Taldet) blev de Laange Vokaaler Brugt. Disse Døede Ut Med Retskrivingen af Det HERRENS Aar MDCCC. Efter Dette blev De Igien Taget ut. I Denne Tid blev Spraaket Gepaavirket af Svensket, af Dansket og af dem Deutsch. Dätte Geförte til ein Periode met Meget Tysch, men Dette Gav Sig Udover L-Taldet i Efterkrigs AArene. Bogstaven “Å“ blev Indført to Gange, i Felles med Norge i Det HERRENS AAr MCMXVII og i Felles med Danmark i Det HERRENS AAr MCMXLVIII. Begge Gange blev den Afvist, ja blot Rejecteret. Det Uforstaaelige Spraakraad blev som Følge af Dette Oprettet i Det HERRENS AAr MCMLI, Den Herrens Dag Den Tredje i Den Herrens Maaned af Augustus, og har i Opgave at Normere Spraaket.

GrammatikRediger

Den Viktigste Regelen ved dette Spraak, ere at Aldtid ha Store Bokstaver på Navn, Substantiver og Viktige Ord. Små Ord, som “som“ og “og“, skal under Ingen Omstendig Heder ha Store Bokstaver. In-Concequenz ere blot et Plus.

Den anner Regel ere at bruge “at” som Infinitivs Merke. (I nogen Land bruges Bokstaven “Å“).

Den Tredje Regel ere at Skrive Ordet “er” med en Extra e. Dermed blir det “ere”. Dette Høres meget mere Spennende ud.

Regel Nummer Fiire er at bruge Svage Konsonanter, slik som g, b og d. Brug også en h etter de fleste T'er. Og Sist, men iche Minst, maa man Aldtid bruge to A-er i Det HERRENS Sted for “å”.

5te Regel ere at Bruge Særskriving i lange Ord, som „Abbelsin“, „Marmelade“, „Froske“ „Øyne“ og „Dada“ „Maskin“.

 
Et Godt Exempel paa Ord Deling for Et Spraak som de fleste iche Forstaar.

Den sjedde Regel ere at Aldtid have Dansk og Gammel Norsk i Bag Hodet naar man Skriver.

Den Siywende og Sidste Regel, ere at i Ydderste mulige Grad deele Sammen-satte Ord med et Mellem Rum eller Binde-Strech.

Hvis man følger disse Regle vil man Let Klare et maerkelig Spraak som de fleste iche forstaar.

ProphetierRediger

Det siges at Under den III. Verdenskrig vil Et Maerkelig Spraak som de fleste iche Forstaar Igien overtage Magten i Verden. Dets Terror Velde vil starte paa smaa Stede, som Andøy og Andebu, men vil Senere Sprede sig til Land som Aserbadsjan, og det meer Polidisk Korekte Aserbajdsjan. Spraakets Endelikt vill finde Sted i Atland-is, der Forfadderen Amalie Skram i Det HERRENS AAr MMXXXI, vil Knuse Spraaket til Nogen faa Bokstaver. Saa det er bare at Begynde at Pugge paa dette Spraak, Børn! For I vil trenge det saart Under den XIIte Verdens Krig. Saa husk det, I Børn; Ingen kan nogen gang undslippe Spraakets Vrede! Hahahaha! Mohaha! Moha, moha, mohahahaha!!! Und-Skyld...

Se OgsaaRediger